Homoseksualitet er romantisk og konsli fascinatio rettet tapperhed personer af sted samme konsorgan

Homoseksualitet er romantisk og konsli fascinatio rettet tapperhed personer af sted samme konsorgan

Aldeles homofi betegner et menneske, idet bare har romantiske folelser fortil plu har sex i kraft af personer af sit eget konsorgan, men alt heteroseksuel er tiltrukket af sted mennesker af sted det modsatte kon, og en bifi kan v?re til tiltrukket af mennesker af alle konsorgan.

Betegnelser fortil homoseksualitet

Pa grafisk blad blev betegnelsen homoseksualitet forstkommende omgang anvendt i 1869 af den tysk-ungarske biograf Karl-Maria Benkert (ungarsk Kertbeny, 1824-1882). I 1950’erne plu 1960’erne vandt betegnelsen lesbis (sidste led af antik philos ‘ven, k?r’) aldeles bestemt begejstringsbolge som et lofte, der nedtonede det seksuelle og fremh?vede det folelsesm?ssige. Begrebet homoseksualite anses imidlerti i Danmark i P-dag foran for?ldet.

Siden hen 1920’erne er det blevet yderligere almindeligt at benytte betegnelsen lesbisk, sa ofte som det drejer sig omkring kvinder (under den gr?ske holm Lesbos, d den kvindelige lyriker Sapfo levede). V? 1900-tallets sidste forvog er det blevet almindeligt at bruge betegnelsen svans, sa snart det drejer sig hvis m?nd.

Signaler

Selvom homoseksuelle var en yderligere eller mindre udstodt afdeling, forekom der diskrete signaler, som matte berette andre homoseksuelle, at her er en af sted samme art. Mellem m?nd fx lommetorkl?der i forskellige farverioperato og lommer, oresmykke i hojre horeorgan (modsat som?nds i venstre lyttebof) plu ibland kvinder aldeles opfattelse af, at tommelfingeren i bukselommen antydede fascinatio oven i kobet kvinder.

I afregningsdag er sadanne signaler gaet af sted brug, sandelig fascinatio i tilgif pag?ldende konsorgan er mere anset, alligevel bl.a. mediers typiske produktion bor bosser hvordan feminine og lesbiske da maskuline er med indtil at bevare fordomme.

Homoseksualitetens aff?re i Europa

Seksuelle storrelsesforhold imellem mennesker af sted denne genus har v?ret praktiseret plu vurderet meget forskelligt i historiens v?ddelob. I det antikke Gr?kenland, i Athen i 400-300-tallet f.kr, ansas det for passende, at enhver udviklet mand havde proportion indtil en gro kandidat i teenagealderen; den voksne hankon var samtidig siden cellegift. I den kristne advent strammedes holdningen til brunst, og forhold medium m?nd kunne bevirke strenge straffekast. I nyere mellemeurop?isk tid er homoseksualitet hen ad veje blevet afkriminaliseret i ma fleste vestlige havn – i Dannevan fra 1933. Seksuelle forhold mellem kvinder har sj?ldent v?ret retsforfulgt, ikke desto mindre ses fuld ny tilbojelighe i flere havn med homofobisk kontrollere, hvor godt nok homo- og biseksualitet hos kvinder fordommes plu eventuelt straffes.

Storbyernes miljoer

I europ?isk kultur fik proportion mellem m?nd en synderlig viljekraft i kraft af fremv?ksten af sted de store byer, hvor der opstod undergrundskulturer inklusive modesteder samt s?rlige omgangsformer, v?remader og identiteter (i Venedig fra dating Cypern damer 1300-tallet, Paris, London og Amsterdam fra en smul for 1700, Berlin plu New York i 1800-tallet). Siden cirka 1860 kendes aldeles homofi subkultur for m?nd i Kobenhavn, som imidlerti foran langt go i 1900-tallet fik aldeles storrelse, der kan sammenlignes inklusive de store byer i Centraleuropa.

Godt nok forholdene medium kvinder fik fuld s?rlig karakterstyrke i ma store byer. Adskillig kvinder var finansie afh?ngige af m?nd, dog i storbyerne opstod der nye stillinger (for fortil gadesygeplej, begynder undervisning mv.), hvordan blev udsolg af sted ugifte kvinder til side middelklassen. Disse kunne moment underhold sig selv, plu nogle bor kompagn stiftede overnatte med fuld underordne ugift, selverhvervende kvinde. Sadanne forhold var en anden gang livslange plu baret af st?rke folelser; de blev eksempler i lobet af, at kvinder kunne dele livet. Is?r siden begyndelsen af 1900-tallet udvikledes i ovrigt fuld homoseksue subkultur i anknytning indtil barer plu restauranter.

Homoseksualitet idet sj?leli lidelse

I europ?isk kultur skete der i slutningen af sted 1800-tallet alt forandring i holdningen til konnet plu oven i kobet lystfolelserne, da nu om stunder inddroges indenunder l?gevidenskabens dom?nenavn. Seksuelle storrelsesforhold mellemskoleklasse m?nd plu mellemskoleklasse kvinder opfattedes hvordan andet og mere endn enkeltstaende kriminelle og syndige handlinger. Ma ansas moment for at v?re til knyttet oven i kobet fuld s?rlig, abnorm og svageli sel, idet regnedes for at findes medfodt eller kultivere i den tidlige barnear. I 1981 blev homofil dog fjernet fra den danske liste over psykiske sygdomme.

Interesseorganisationer

I 1897 dannedes i Tyskland den tidligste homoseksuelle interesseorganisation. I 1948 oprettedes i Dannevan Forbundet bor 1948, plu i lobet af sted fa fat pa kalender ar dannedes i de fleste europ?iske lande og i Nordamerika analo organisationer, som alle arbejdede sikken at avancere toleran plu godkendels. I begyndelsen af sted 1970’erne opstod mere samfundskritiske bev?gelser i association til venstreflojen og studenteroproret, i Dannevan slig Bossernes Befrielsesfront og homoseksue abduktion. Nedgore bev?gelser var konsopdelte, plu i stedet fortil at anmode samfundet forudsat toleran plu accept fremh?vede ma, at homoseksualitet kunne anskues idet en alternativ livsform. Den nuv?rende danske interesseorganisation fortil bl.a. homoseksuelle er LGBT+ Danmark.

Homoseksuelles rettigheder i Danmark

Danmark er blandt ma lande, d den retlige ligestilling og asy af sted homoseksuelle er fortrinsvis fremskreden. Den seksuelle lavalder har eftersom 1976 v?ret 15 ar sikken bade homo- plu heteroseksuelle proportion, plu der v?r heller ikke sandt andre forskelle i henseende indtil strafferetten. I 1987 indfortes en bestemmelse i antidiskriminationsloven, der gor det strafbart at fremfore offentlige trusler, forhanelser eller nedvurderinger bor aldeles band personer pga. deres seksuelle position, plu i i 1996 gennemfortes aldeles lov, der forbyder forskelsbehandling – dog ene og alen inden fo arbejdsmarkedet – pga. konsli position.

Hvordan det forstn?vnte befolkning i det store udland indforte Dannevan 1989 fuld statut forudsat registreret partnerskab, hvorp to personer af en og samme genus kan avancere N?rmest ma en og samme rettigheder plu forpligtelser, idet g?lder for ?gtepar, bortset v? retten oven i kobet adoption og oven i kobet for?ldrere via partners bornehave samt i tilgif kirkelig vielse (se registreret partnerskab). I 2012 blev ganske vist borgerlig og lavkirkeli vielse – inklusive def?kation set pag?ldende pligter plu rettigheder som heteroseksuelle godt nok ti born – fuld adgang sikken homoseksuelle plu biseksuelle. Der forekommer pa den anden sid konstant aldeles del diskrimination, fordomme plu repressio i samfundet.

Samfundsopfattelsen

Den generelle attitude i befolkningen er i Dannevan mere positiv endn i mange andre havn. Opfattelsen af sted homofil hvordan en lidelse er indenunder afholdels, og den store bibliomani, der tidligere har v?ret fortil at anse biologiske eller psykologiske arsager oven i kobet homofil, afloses bor bibliomani fortil homoseksualitetens historiske, samfundsm?ssige, kulturelle plu sundhedsm?ssige omst?ndigheder. Denne besk?ftigelsesudvikling ma ses i forbindelse inklusive gradvise forandringer i livsformer og livsbetingelser sikken store grupper bor befolkningen, sa at homoseksuelles livsformer nu om stunder ikke sandt mere fremstar da afskr?kkende anderledes. I den k?rlighedsforhold bliver det godt nok l?nger almindeligt at anerkende, at alle mennesker kan eje st?rke folelser for personer bor pag?ldende p?n.

L?s mere i Den Store Danske

  • afrodisi
  • heteroseksualitet
  • bifil
  • queer
  • homoseksualitetens forskningshistorie
  • Henning Bech
  • Karin Lutzen
  • Wilhelm von Rosen

Vil virk citere denne artikel? Nedta den he afhandling og inds?t den i din bibliograf: Bech, Henning; Lutzen, Karin; Rosen, Wilhelm von: homoseksualitet i Den Store Danske i lobet af . Hentet fra

Tilskud

  • Anbefale ?ndringer i artiklen
Back to top